Öresundsfestivalen er helt sikkert et tiltag, som jeg ikke vil gå glip af. Hvad med dig?

Skaermbillede-2013-05-09-kl.-17.26.34

 

Nogen gange må man svømme mod strømmen for at gøre tingene anderledes i musikkens tegn. Men det betaler sig, hvis man spørger Johannes Dybkjær Andersson og de andre dedikerede ildsjæle bag Öresundsfestivalen

Når Öresundsfestivalen for anden gang løber af stablen d. 10-11. maj i Malmø, er det kulminationen på et ret unikt kultursamarbejde på tværs af grænser og stolte musiktraditioner. Og selvom det ikke er nogen let opgave at organisere en musikfestival med en skarp afgrænset dansk/svensk profil på svensk grund, så er det alligevel et samarbejde, som synes at vokse sig langsomt stærkere år for år. Med danske navne som Kashmir, Agnes Obel, When Saints Go Maschine, Fallulah, Linkoban, Mø og Broke på plakaten er det bestemt en antydning af, at dansk musik er begyndt at vinde fodfæste på den anden side af sundet. Og det er en sund udvikling for den danske livescene. Det mener i hvert fald Johannes Dybkjær Andersson, Kreativ Direktør og Partner i musikbureauet Volume.

På en solskinsfyldt fredag eftermiddag i smilets by, bedst som den årlige SPOT-festival er på nippet til at begynde, har den travle og ombejlede kreative direktør alligevel fundet tid til at mødes med mig til en hurtig sludder om Öresundsfestivalen og dens innovative tilgang til at tænke festivalformat og musikalsk vækst på tværs af landegrænser. På kanten af en barstol i Radissons foyer tager en veloplagt og velklædt Johannes imod mig med et kram og et ”tak for sidst”, alt imens han spørger mig, hvad jeg kunne tænke mig fra baren. Jeg takker ja til en danskvand og tænker på sidste gang vores veje krydsedes. Det var til lanceringen af Öresundsfestivalen, godt en måned forinden på den svenske ambassade i København. Her havde Johannes og hans kompagnoner formået at arrangere den smukkeste kulisse for en ret uforglemmelig showcase af festivalen, hvor den svenske ambassadør og de inviterede først blev forført af den svenske sangerinde Big Fox, for så at blive taget i kraven og rusket grundigt af det danske elektropunkband Broke. Det var en vild oplevelse, med et svensk smörgåsbord, som ikke efterlod noget som helst tilbage at ønske sig.

Og Johannes er endnu engang ude i Öresundsfestivalens ærinde. Med sine blå programmer i hånden giver han sig i kast med at fortælle mig om tankerne bag festivalen.

”Der er så meget god musik i både Sverige og Danmark. Men Øresund er som en Skandinavisk Berlinmur, hvor udvekslingen af musik er så godt som ikke-eksisterende. Det er svært at trænge igennem til den anden side, og det er en skam, når man tænker på, at musik er noget som samler folk, og som har en fantastisk evne til at være omdrejningspunkt for et fællesskab, hvor sprog og kultur ikke er så afgørende.”

Og dette er netop baggrunden for at starte Öresundsfestivalen. For når nu der er så meget god dansk og svensk musik, så skulle man da være et skarn, hvis ikke man slog et slag for at få det bredere ud. Og Johannes er en mand med ild i øjnene. Når han taler om festivalen, er det passioneret og med en energi, som kun findes hos en dedikeret mand. Han er stolt ved festivalen kan man høre, og overbevist om, at han og hans partnere har fat i den lange ende. ”Med visionen for vores samarbejde på tværs og vores festivalformat, der bygger på vores eget dogme, og som ikke er topstyret af hverken kommuner eller regioner, så har vi skabt en festival med en anderledes kvalitetsgarant. Det er en festival, som kan noget. Foruden det høje musikalske niveau, så kan den sparke døre ind til tværkulturelle synergier, og det giver nye muligheder for kunstnerne i begge lande”.

En unik kombination af kuratorer

Og Öresundsfestivalen er i sandhed en sjov størrelse med sit helt eget format. Johannes fortæller, at deres lidt specielle tilgang til planlægningen af festivalens indhold er noget af det, de er meget stolte af.

”For at sikre et program for festivalen, der er både nyskabende men stadig bund solidt, så har vi valgt at spørge bookere og spillestedsejere fra forskellige venues i både København og Malmø, som har fingeren på pulsen i forhold til det nyeste og det bedste musik derude lige nu. De har så skullet sætte sig ned og blive enige om de bands og solister, de synes, vores publikum skulle præsenteres for på dette års festival. Det har været en sjov udfordring, da de fleste jo ser sig selv lidt som ”konkollegaer”, men man lærer hinanden at kende, når man skal samarbejde om et konkret produkt, og jeg synes virkelig, det har ført noget godt med sig”.

Jeg kan sagtens følge Johannes i hans formodning om at et samarbejde på tværs af venues, der normalt konkurrerer lidt om det samme publikum, potentielt set kan give anledning til udfordringer, men samtidig virker det også som et ret sejt dogme med stort potentiale.

 

Udfordringer der flytter

Mere overraskende er det at høre Johannes fortælle om de store udfordringer, der rækker ud over musikken og lysten til at skabe noget nyt. For selv om ambitionen om at lave en tværkulturel festival på papiret lyder som en god idé, som burde kunne eksekveres uden at blinke, så har samarbejdet på tværs af de to metropoler vist sig at være begrænset af de respektive bureaukratier og forkromede retningslinjer og regelsæt.

”De politiske agendaer og restriktioner har været svære at navigere rundt i.  Københavns kommune har blandt andet et fokus, der går på at skabe indhold til egne borgere, og så er det svært at få opbakning til noget, som også inkluderer befolkningen i Malmø,” siger Johannes Dybkjær Andersen.

Det politiske er et parameter, som jeg overhovedet ikke havde skænket en tanke, før Johannes begynder at fortælle om det, og det går op for mig, hvor meget det egentlig har krævet af Johannes og hans partnere at nå i mål med deres vision. Og samtidig er der måske en chance for, at deres ihærdighed i at udbrede den danske kulturscene og skabe opmærksomhed på dygtige danske musikere også kan være med til at åbne nye døre for andre danske kulturinstitutioner og initiativer på den anden side af sundet. Og det er faktisk ret sejt.

Og når det er sagt, så er jeg ikke et sekund i tvivl om, at Johannes har ret.  Öresundsfestivalen kan noget. Det er en platform med potentiale for både up-coming og etablerede danske bands og solister.

”Målet er at lave en tretrinspakke for kunstnere. Öresundsfestivalen har i år fået en scene på Malmøfestivalen, så vi kan præsentere festivalen, og herfra er det lettere at blive booket til andre festivaler og spillesteder. Så snart der er en kunstner, som vil arbejde strategisk, så er vi klar til at hjælpe. Og et indhug i Sydsverige som dansk kunstner er bestemt ikke noget, man bør takke nej til. Det tager 35 minutter, og der er rent faktisk penge i det”.

Johannes bliver pludselig prikket på skulderen af én kollega fra karrierekanonen, som han også er involveret i, og får at vide, at de begynder møde nu. Han er en ombejlet mand på SPOT, så jeg er glad for, at han tog sig tid til at mødes med mig, og dele lidt ud af sine tanker om erfaringer. Og til Johannes afsluttende bemærkning ”ses vi derovre?” kan jeg ikke andet end at nikke. Öresundsfestivalen er helt sikkert et tiltag, som jeg ikke vil gå glip af. Hvad med dig?

 

Læs mere om Öresundfestivalen på www.oresundsfestival.com

Skrevet af KulturERhverv’s sekretariat