HVOR KULTUR OG ERHVERV MØDES OM KREATIV VÆKST…

KulturERhverv på Kulturmødet på Mors


Til sommer er Kulturmødet Mors igen aktuelt. Hos KulturERhverv har vi involveret os i mødet, for at sætte cross-over partnerskaber på dagsordenen i Nordjylland.

KulturERhverv kuraterer en bid af årets program og inviterer til debat om hvordan vi bedst lader kulturen og erhvervslivet mødes. Samtidigt planlægger vi at afholde et af vores årlige netværksmøder i forlængelse af kulturmødet. Meget mere information følger om alt dette, men sæt kryds i kalenderen den 20. til 22. august. 

Kulturaktien

Til Kulturmødet 2015 er der nu åbnet mulighed for, at virksomheder kan få en synlighed og et ejerskab af Kulturmødet gennem et initiativ, som vi har valgt at kalde Kulturaktien. Dette initiativ er beregnet på at give virksomheder mulighed for at få en god synlighed, være til stede på Kulturmødet og dermed være med til at sætte en agenda for kunsten og kulturens fortsatte vækst i Danmark. KulturERhverv vil være til stede på kulturmødet med en stand og et netværksmøde, hvilket giver endnu bedre mulighed for synergieffekter. Det er muligt at købe flere aktier end én, og det er ligeledes muligt at indgå i en dialog, såfremt man har særlige ønsker om tilstedeværelse eller synlighed på Kulturmødet.

I 2015 har de væsentligste nationale medier allerede meldt deres ankomst, heriblandt Berlingske Tidende, Politiken, Jyllands-Posten, DR og TV2. Sidste år deltog over 50 forskellige medier fra print, radio og det digitale. 

Pris per aktie er 10.000 kr. ex. moms. og er sat på det niveau, for at det største antal får mulighed for at være med til og bakke op om Kulturmødet. Vi ser frem til at komme i dialog med jer og håber på, at i vil være med til at bringe Kulturmødet op på et endnu højere plan.

Kontakt. 

Niels Otto Degn, tlf. 40 44 02 44, Niels.O.Degn@morsoe.dk

Claus Svenstrup, tlf. 40 84 54 73, c.svenstrup@rn.dk