HVOR KULTUR OG ERHVERV MØDES OM KREATIV VÆKST…

NETVÆRKSMØDE – RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM

 

Group

 

Tidspunkt: Torsdag d. 1 september kl. 16:30 – 18:30

Sted: Rytmisk Musikkonservatorium – Lokale A118, Leo Mathisens Vej 1, 1437 København K (fri parkering ved Eik Skaløes Plads)

Tema: Fremtidens RMC og kulturel branding fra et forskningsperspektiv

Velkomst: Henrik Sveidahl (Rektor på RMC)

Gæst: Rasmus Rex Pedersen (ph.d. – Ad Hoc Entrepreneurs: Middle-Layer Musicians and the Contemporary Media Landscape)

KulturERhverv inviterer til efterårets første netværksmøde i kreative omgivelser på Holmen i København.

Rytmisk Musikkonservatorium (www.rmc.dk) er ikke blot en kulturel læringsinstitution og et medlem hos KulturERhverv, men ligeledes et af de mest omdiskuterede emner på kulturområdet i Danmark i løbet af denne sommer. 

Debatten, som i grove træk handler om hvorvidt RMC bør have fokus på fremtidens samtidsmusik eller normen for kulturbevaring, har udover i Politiken – også været diskuteret i Kulturen på News (TV2), DR P8 Jazz, P1 Eftermiddag, Radio 24/7 m.fl. 

Rektor på RMC, Henrik Sveidahl, åbner dørene eksklusivt for KulturERhvervs medlemmer til at blive klogere på fremtidens RMC.

Ligeledes har vi inviteret forsker Rasmus Rex Pedersen til at indvie os alle i hans akademiske univers. Rasmus’ oplæg tager udgangspunkt i hans forskning i digitaliseringen af musikbranchen, og analyserer hvordan digitaliseringen har forandret forretningsmodellerne i musikbranchen og ført til en øget iværksættermentalitet blandt professionelle musikere. Rasmus vil give sit blik på hvordan forandringerne i det digitale medielandskab øger relevansen af kulturel branding, hvilket vil give anledning til en fælles snak omkring fremtidens muligheder for kultur- erhverv samarbejder.

Arrangementet er som altid gratis for medlemmer.

Tilmelding sker ved at sende en mail til info@kulturerhverv.nu inden d. 26 august.

Der vil kun være et begrænset antal pladser til arrangementet så det er først til mølle!

Vi glæder os til at se jer alle.