HVOR KULTUR OG ERHVERV MØDES OM KREATIV VÆKST…

Hvordan styrker man H.C. Andersen-brandet og forretningen omkring det ved hjælp af partnerskaber?

Da Odense Bys Museer slog dørene op for det nye H.C. Andersens Hus i Odense i sommer, var det med en ambitiøs strategi om at udvikle og forme fortællingen om Andersen ind i en nutidig kontekst gennem innovative partnerskaber med erhvervslivet. Det har udmøntet sig i en række partnerskaber med Meyers, Rosendahl Design Group, Le Fix, Mikkeller og Microsoft – og museet fortsætter med at udvikle brand og rækkevidde gennem nye nationale og internationale partnerskaber i 2022.

H.C. Andersens Hus satte sig i 2018 for at undersøge, hvordan partnerskaber kunne understøtte hele arbejdet med den nye fortælling om Andersen og løse en række udfordringer:

– fornyelse af Andersen hos nå en yngre, modebevidst demografi
– kommunikation i øjenhøjde med børne på deres foretrukne platforme
– etablering af en digital tilstedeværelse
– fornyelse af kontakten til elever og studerende
– understøttelse af særlige geografiske indsatsområder
– udvikling af nye indtjeningsområder i overensstemmelse med museets værdier

Blev målene indfriet? Vi kigger ind i maskinrummet på den kreative partnerplatform ‘Fællesskabet om Andersen’, når vi d. 26. januar inviterer alle KulturERhverv-medlemmer på besøg i Odense. Hør hvilke valg og fravalg det krævede og hvordan er det som partner, at arbejde sammen med museet. Vi får en eksklusiv rundvisning på det nye museum efterfulgt af et blik ind i maskinrummet. Mød bl.a licens- og partnerskabsansvarlig for museet, Niels Bjørn Friis og Katja Borregaard, Skills & learning specialist fra Microsoft.

Det er gratis for alle KulturERhverv-medlemmer at deltage, men tilmelding er nødvendig.

Tidspunkt: Onsdag d. 26. januar kl. 15.30-18.00
Sted: H.C. Andersens Hus, Odense
Tilmelding: Til info@kulturerhverv.nu senest mandag d. 17. januar