HVOR KULTUR OG ERHVERV MØDES OM KREATIV VÆKST…

Hos CEBRA og Schmidt Hammer Lassen

Isbjerget

KulturERhverv netværksmøde d. 12. november kl. 14.00 i Aarhus

Nu er detaljerne for det næste medlemsmøde på plads. Mødet foregår i Aarhus i samarbejde med CEBRA Arkitekter og Schmidt Hammer Lassen Arkitekter.

Her vil være oplæg af Rune Kilden, idemager og bygherre på Bassin 7, som er tænkt som hele byens nye oplevelsessted samt en eksklusiv rundvisning på Dokk 1, Urban Mediaspace Aarhus, som er Aarhus Kommunes til dato største bygge- og anlægsprojekt.

Dokk 1 er planlagt til at stå klar til brug for offentligheden i starten af 2015.

Se introduktionsvideoen til projektet her

Rune Kilden vil tale om kulturens og erhvervslivets rolle i udviklingen af den nye bydel, og om hvordan udviklingsplanen tager afsæt i konkrete planer og aktører, som ønsker at indgå i realiseringen af projekterne:

”Strategien for bylivet går ganske enkelt på, at byens kultur-, restaurations- og idrætsliv skal være med til at drive byudviklingen, hvilket vi allerede har rigtig gode erfaringer med fra Strandbaren på Aarhus Ø. Og så er planen så robust, at den også kan optage nye aktører og aktiviteter, efterhånden som krav og anvendelser forandrer sig,”

Kom og lær mere om de mange planer for den nye bydel i Aarhus, og om hvordan kulturen tænkes ind i projektet!

Program

Kl. 14:00 – Oplæg af Rune Kilden. Sted: CEBRA, Vesterbro Torv 1-3, 2.sal, 8000 Århus C.

Kl. 16:00 – Eksklusiv rundvisning på byggepladsen Dokk 1 med Kim Holst Jensen, Senior Partner hos Schmidt Hammer Lassen.

Arrangement er gratis for medlemmer og tilmelding sker ved at sende en bekræftelsesmail til sekretariatet på jonathan@kulturerhverv.nu

Seneste tilmeldingsfrist er fredag d. 7/11 – 2014.