HVOR KULTUR OG ERHVERV MØDES OM KREATIV VÆKST…

MAGNET-PRISEN 2015

logo_textsidan-1

MATCH15 dannede ramme for uddelingen af Magnet-prisen 2015.

Magnet-prisen er en anerkendelse af det mest innovative og inspirerende partnerskab mellem kultur og erhverv. Prisen gives til det partnerskab der har formået at skabe originalt og unikt indhold til både forbrugere og publikum, baseret på parternes overlappende værdigrundlag.

Udvælgelsen blandt de nominerede er overladt til en kompetent jury bestående af fremtrædende erhvervsledere og kulturaktører.

Magnet-prisen er KulturERhvervs konkrete italesættelse af bæredygtige partnerskaber og det overordnede formål er, at bruge prisens nominerede og den endelige vinder til at udbrede indsigten i, hvordan kulturen og erhvervslivet kan skabe værdi for hinanden.

Marianne Jelved, Daværende kulturminister

Marianne Jelved har i sit tidligere arbejde som kulturminister italesat nødvendigheden af, at erhvervslivet og kulturen udarbejder innovative modeller for bæredygtige partnerskaber.

Som frontfigur for det danske kulturliv inviterede vi derfor Marianne Jelved til at overrække Magnet-prisen 2015 til det mest inspirerende cross-over partnerskab mellem en kulturinstans og en virksomhed.

Magnet-prisen blev uddelt i samarbejde med Kulturministeriet og Politiken Live.

Skærmbillede 2015-04-09 kl. 11.31.41

Marianne_Jelved_525533a

DE NOMINEREDE TIL MAGNET-PRISEN 2015 VAR… 

Frost:bites

Hvordan kaffe og musik skaber møder mellem mennesker

Vi danskere bruger kaffen som medie for møder, samtaler og dialog. På samme måde kan musik fungere som medie for mødet mellem mennesker. Peter Larsen Kaffe og Frost Festival fandt sammen om at udtrykke disse fælles værdier igennem en række koncerter under navnet Frost:Bites. I unikke lokaler som folk havde stillet til rådighed rundt om i København, skabte de to aktører en række koncerter, hvor musikken og kaffen sammen satte rammerne for intime koncertoplevelser. Partnerskabet blev lavet i samarbejde med Emil Sørensen og Asger Degett-Holmsted.

På tværs af kommercielle og kunstneriske værdier har Frost og Peter Larsen Kaffe fundet et fælles format der iscenesætter både musik, produkt og festival på en nytænkende og opsigtsvækkende måde. Partnerskabets unikke fortolkning af fordybelse, dialog og intimitet er årsagen til at dette var nomineret til Magnet-prisen 2015.

 

 

Mercedes-Benz og Reptile Youth

Når fælles værdier mødes

Mercedes-Benz assisterer Reptile Youth i at udvikle deres kunstneriske potentiale. Mercedes-Benz har faciliteret nye kunstneriske møder for Reptile Youth med blandt andre Abigail Portner.

Mercedes-Benz slipper de kreative kræfter fri sammen med Reptile Youth. Bandet er eksperimenterende, nytænkende og afsøger altid nye kunstneriske muligheder. Denne fascination af fremadsynethed deler Mercedes-Benz, hvilket har bragt de to parter sammen om at skabe unikt og originalt indhold til publikum. Dette langsigtede partnerskab er årsagen til, at Mercedes-Benz og Reptile Youth var nominerede til Magnet-prisen 2015.

Tiger & Yoko Onos bogudgivelse

Nye platforme og nye historier

Yoko Ono udgiver kunstbogen “Conceptual Photography” i samarbejde med Tiger butikkerne. Yoko Ono bevarer rettighederne til værkerne, mens overskuddet deles ligeligt mellem kunstner og virksomhed. Tiger udbreder kendskabet til samtidskunsten og Yoko Ono møder en ny målgruppe.

Tiger og Yoko Ono har formået at udvide rammerne for, hvordan og hvornår mennesker kan møde kunsten. Tigers globale rækkevidde og lave priser har udvidet Yoko Onos målgruppe enormt og det kunstneriske indhold har gjort det muligt for Tiger at skabe meningsfyldte møder mellem deres brugere og kunsten. Partnerskabet mindsker distancen fra kunstner til publikum, hvilket er årsagen til, at Tiger og Yoko Ono var nomineret til Magnet-prisen 2015.

15 udl tigermanden

 

VINDER AF MAGNET-PRISEN 2015

JSB Plast & Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne

Fornyet energi igennem litteraturen

Ringkøbing-Skjern bibliotekerne er rykket direkte ind hos JSB Plast og har igennem læseklubber skabt lyst til litteratur og læseoplevelser. Biblioteket er rykket ud af vante rammer og har aktivt taget kontakt til en ny målgruppe. JSB Plast har skabt en helt ny atmosfære på arbejdspladsen igennem litteraturen.

Litteraturen er rykket ind hos JBS Plast for at vække de ansattes læselyst. Litteraturen styrker det interne sociale miljø samtidigt med at biblioteket møder en ny målgruppe. Denne aktive brobygning mellem virksomhedens ansatte og det lokale bibliotek var årsagen til, at JSB Plast og Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne var nomineret til Magnet-prisen.

JSB Plast & Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne vandt ligeledes Magnet-prisen 2015 for årets bedste og mest skalerbare partnerskab.

8-Books-That-Will-Leave-You-Feeling-Amazing-And-On-Top-Of-The-World