HVOR KULTUR OG ERHVERV MØDES OM KREATIV VÆKST…

KULTUR INVEST VIP – HEARTLAND FESTIVAL 2017

Lørdag d. 3 juni 2017 fra kl. 12:00 – 23:00 ved Egeskov Slot

KulturErhverv inviterer til det årlige VIP seminar med fokus på investering i kulturen. Seminaret byder på et unikt besøg bag kulisserne på Danmarks eksklusive kulturfestival, Heartland Festival, der løber af stablen ved Egeskov Slot den 3. juni 2017.

Dagen byder på faglige sessions, netværk samt gourmet frokost og ikke mindst en VIP oplevelse ved Heartland Festivalens mange musikalske og kulturelle oplevelser.

Læs mere om Heartland Festival her: www.heartlandfestival.dk

**********

PROGRAM: Lørdag d. 3. juni

11:45: Ankomst. Registrering ved Egeskov Slot. Her byder vi også på en sandwich og en vand.

12:00: Session 1 – Rundvisning. Introduktion til dagens program (kort oplæg + rundvisning på festivalspladsen).

13:00: Session 2 – Keynote v. Kresten Schultz Jørgensen 

Kresten er stifter og ejer af LEAD Agency. Kresten rådgiver inden for strategi, presse, PA og ledelse – og har en særlig interesse for branding og positionering. Kresten er cand. scient. pol. fra Københavns Universitet og University of California. Han har været fuldmægtig i Undervisningsministeriet, ministersekretær i Forskningsministeriet, debatredaktør mv. på Politiken, chefredaktør på Aktuelt og Dagbladet Dagen, nordisk og baltisk kommunikationsdirektør i The Coca-Cola Company og Salgs- og Kommunikationsdirektør på Det Kongelige Teater. Kresten er medlem af bestyrelserne for bl.a. Best Destination Partner, Lenager Arkitekter og Insidersvoice.com. Underviser i strategisk kommunikation på CBS, anmelder kommunikationslitteratur i Politiken og skriver klummer i Berlingske og Markedsføring.

To dage inden Heartland afleverer Kresten sin nye bog til forlaget – hvad den handler om, kan vi helt sikkert lokke ham til at fortælle til vores session (i samtale med KulturERhvervs bestyrelsesformand Søren Høy).

13:30 Pause. Tid til en kop kaffe og lidt mingling

13:45 Session 3 – “Meet the artist”

– med den danske skulptør og kunstmaler Søren Behncke og forsanger i Veto Troels Abrahamsen.
Begge kunstnere er del af Heartland Festivalens kunst- og musikprogram og vi har inviteret dem ind til en samtale, omkring samarbejdet med festivaler, betydningen deraf og de kreative omkring det. Samtalen modereres af KulturERhvervs bestyrelsesmedlem Janne Villadsen.

15:00 Heartland Banquet – 3 retters gourmet frokost inkl. vin menu

18:00 Heartland Talk – Olafur Eliasson & Joshua Oppenheimer

22:00 Koncert – Eddie Vedder

**********

Mulighed for bustransport tur/retur fra København  (ca. 09.00 og 23.59). 
Vi har kun 40 billetter. Så skynd dig. Først til mølle.

Arrangeret af KulturErhverv i samarbejde med Werksted og Heartland Festival.