HVOR KULTUR OG ERHVERV MØDES OM KREATIV VÆKST…

PRESSE

 

Dato: 18/04-2016

DET ER SVÆRT AT FÅ ERHVERVSLIVET TIL AT INVITERE KULTUREN INDENFOR

Partnerskaber mellem kultur og private firmaer kan tilføre nye pengestrømme til et presset kulturliv. Men det viser sig, at det er lettere sagt end gjort.

gul_palette_lampen_1020769y

Når J.F. Willumsens Museum i morgen åbner udstillingen ’Farvefeber’, er der en utraditionel partner med ved museets side.

Den store nye udstilling om den danske billedkunstner er blevet til i et samarbejde med malingproducenten Flügger, der har udviklet og leveret nye farver, som passer særligt til Willumsens skrappe farveunivers.

Til gengæld har en farvetekniker fra Flügger fået lov at nærstudere tre af Willumsens hovedværker og brugt flere ugers laboriatoriearbejde på at ramme i alt 15 nuancer i malerierne. Farver, som nu bliver solgt i Flüggers butikker, hvor almindelige stueejere kan vælge mellem 15 forskellige ’Willumsen-farver’.

Var det ikke for samarbejdet, havde det kommunalt støttede museum i Frederikssund ikke haft mulighed for at lave udstillingen, siger pr-medarbejder Maja Lykketoft.

…… udsnit fra artiklen……..

Men mens flere museer, teatre og kulturaktører har talt om et uudnyttet potentiale, er de fleste fællesprojekter stadig på et niveau, hvor det drejer sig om sporadiske enkeltprojekter og småbeløb.

Kulturlivet er som hovedregel klar, men det er sværere at få private erhvervsfolk med på ideen, siger organisationen KulturErhverv, der siden 2006 har arbejdet som en Kirsten Giftekniv for aktørerne.

»Vores erhvervsmedlemmer er ikke bare de sværeste at gøre interesserede i de her partnerskaber, men også at holde på, når de er blevet medlem«, siger sekretariatschef Jonathan Komang-Sønderbek fra KulturErhverv, der øjeblikket tæller 106 medlemmer fra begge brancher.

Læs hele artiklen på Politikens hjemmeside Det er svært at få erhvervslivet til at invitere kulturen indenfor

 

Dato: 22/10-2015

KAPITALEN KAN GIVE KUNSTEN NYT LIV

En musikvideo finansieret af et bilmærke. Lyder det som et rædselsscenarie? Det burde det ikke, skriver debattør i ny bog.

KULforWEBchristine-_976674y

Tyg lige på følgende eksempler:

Et ølbryggeri betaler turbus, lydmand, benzin, kost og logi for lovende musikbands, der til gengæld skal lægge billeder på de sociale medier fra deres koncertturne og nævne bryggeriet i sine hashtags.

En tøjkæde betaler for, at et kunstmuseum kan tilbyde gratis entré og får til gengæld lov at trykke motiver af Warhol og Basquiat på T-shirts og paraplyer.

Og en energidrikproducent stiller studie- og indspilningsfaciliteter til rådighed for danske artister og får til gengæld lov til at bruge kunstnernescoolness som en del af sin branding.

Lyder det som rædselsscenarier? Kunstens ultimative fald for kommercialismen? Den kunstneriske integritets ophør? Eller makkerskaber til alles bedste?

En ting er sikker: Eksemplerne er alle fra virkelighedens verden, herhjemme og i udlandet. Og ifølge kommunikationsdirektør og kulturdebattør Christian Have bør der være langt mere af den slags….

2000px-Politiken_newspaper_logo_svg

Politiken har i den seneste tid taget debatten op, omkring hvor kapitalen til kulturen skal komme fra fremover. Christian Have, bestyrelsesmedlem hos KulturERhverv og forfatter bag den kommende bog “Den Nye Guldalder”, og sekretariatchef Jonathan Komang-Sønderbek, har blandt andet udtalt sig i den overstående artikel fra Politiken.

Læs hele artiklen her: Kapitalen kan give kulturen nyt liv

Læs også den opfølgende artikel her: Regeringen sløjfer center for oplevelsesøkonomi

Ekstra sideløbende artikel til dette: Kommercielle alliancer: Sådan samarbejder kulturen og kapitalen

 

Dato: 31-01-2013

KULTURERHVERV I LORRY

250px-TV_2_Lorry

TV 2 Lorry’s “Meningsmaskinen” indrager KulturERhverv i et af deres indslag.

Se udsendelsen her: http://www.tv2lorry.dk/artikel/146593?autoplay=1&video_id=76048

 

 

Dato: 01-03-2013

PRESSEMEDDELELSE FRA KULTURERHVERV

e20e2b22-1812-4266-9cb1-08a3489c4de2

“Kulturen er erhvervslivets hemmelige våben til at nå forbrugerne”

Hvis virksomhederne formår at møde forbrugerne i kulturlivet, så har de nemmere adgang til at nå forbrugerne, men det potentiale udnytter hverken virksomheder eller kulturliv til fulde i dag. Det ændrer vi på nu med MATCH14.

Da Royal i sin tid tog en beslutning om at integrere dansk rock som en del af deres brand, var det med håbet om at gøre op med mange års image som grænsebajer blandt deres forbrugere. Og den satsning må i sandhed siges at have båret frugt. Det samme kan siges om Redbull, der med deres strategiske indsats med co-creation og content marketing indenfor bl.a. ekstremsport og elektronisk musik har formået at udvikle et stærkt brand samtidig med, at de har medvirket til at give kreative subkulturer i vores samfund bedre forhold og en øget omtale.

Men der er stadig alt for få virksomheder, der har set lyset i cultural branding og sponsorships og gør som Royal og Redbull. Og det til trods for, at der er masser af penge på bundlinjen at hente for både virksomheder og kulturlivet, hvis de to formåede at spille bedre sammen.

Det råder en spritny konference nu bod på, for på bedste datingvis er der dømt matchmaking mellem kulturliv og flere traditionelle virksomheder, når MATCH14 for første gang løber af stabelen på Bremen Teater.

”I Danmark er vi generelt bagefter, og det selvom vi efterhånden har flere gode eksempler på, hvordan mixet mellem kultur og erhverv giver nemmere adgang til forbrugerne og er med til at sikre legitimitet. Gøres det rigtigt, så er det ikke kun med til at skabe gunstigere økonomiske vilkår for kulturlivet, det er også medvirkende til at skabe nye forretningsmuligheder for mere traditionelle virksomheder. Med MATCH14 sætter vi fokus på netop de potentialer og krydrer det med gode eksempler.” siger sekretariatsleder Stine Holmgaard fra KulturERhverv.

KulturErhverv er en 1-årig forening, der netop forsøger at bringe kultur- og erhvervslivet tættere sammen.

MATCH14 baner vejen for bedre sponsorater og kultursatsninger

MATCH14 har eksperter og kreative ildsjæle fra både ind- og udland på scenen, og tæller blandt andet talere fra virksomheder som Saxobank, HEART, Horsens and Friends, TrendsActive (Holland), Royal Unibrew og Drake Hotels (Canada).

Konferencen er et tilbud til kommunikations- og marketingsprofessionelle fra erhvervslivet, såvel som det offentlige samt repræsentanter fra kulturbrancherne, der ønsker at blive klogere på, hvorfor kultursponsorater er et stærkt værktøj til at nå forbrugerne, og hvordan det kan bruges, så det har en både langsigtet og gensidig værdi for alle parter.

”Der er en tendens til at kulturlivet herhjemme har visse forbehold i forhold til at indgå partnerskaber med erhvervslivet. Man vil jo som kunstner nødig risikere at gå på kompromis med sin kunst eller sælge sin ”sjæl” for en pose penge. Når vi kigger ud over egne landegrænser, så er aktiviteten omkring kultursponsering støt voksende, og der er mange fantastiske eksempler på succesfulde partnerskaber mellem kultur- og erhvervsliv, der fører mere end et brændt marketingbudget, et blakket kunstnerisk image og tomme lommer med sig. Vi er altså heller ikke helt dumme til at se mulighederne herhjemme, men vi kan blive så meget bedre på den front. Og så tror jeg på, at vi kan lære en masse af dem, der allerede praktiserer at matche kultur og erhverv. Især når det gælder de mere langsigtede strategier og samarbejder, der både er til gavn for den enkelte kerneforretning, den kulturelle udvikling, kulturforbrugerne og den kreative vækst i ind- og udland. Vi mangler også at få åbnet op for debatten om, hvordan vi kan professionalisere kulturen herhjemme, og få sat ord på vores fælles kulturelle ansvar både som kulturaktør og som virksomhed.”

Med dagskonferencen MATCH14 er der lagt op til diskussion af praksis indenfor kultursponsorater og branding, præsentation af eksempler og erfaringer på området, netværk, ny inspiration samt mulighed for at gentænke tilgangen til partnerskaber og sponsorater herhjemme.

”Vi skal have gang i snakken om hvordan gode kultursponsorater kan eller skal ses som nøglen til legitimitet og ikke kun som stjernestøv. Sponsorater er ikke lig ludende kunstnere med hatten i hånden. Det er god forretning for begge parter, hvis det gøres rigtigt. Kulturen er en gavebod for erhvervslivet, og en investering i kulturbrancherne er mere end en simpel marketingstrategi, der kan være med til at smøre bundlinjen hos erhvervslivet.

Kreative partnerskaber er værdiskabende og essentielle for væksten herhjemme, og den kreative kapital er i høj grad det vi skal leve af i fremtiden, så det er med at komme ud over stepperne. Det håber jeg at vi kan få initieret med MATCH14. Det er ambitiøst, men også en nødvendighed”.